Aktiviteter

Vores aktiviteter er meget ud fra årets gang og vejret, her er mange muligheder.

Masser af udeliv. Det kan være vores udeområde, skov med både en bæk og en sump.

  • BMX-cykler og cykelværksted, hvor du kan give den gas og køre om kap.
  • Streetbane til diverse boldspil, løbehjul og rulleskøjter.
  • Fodboldbane.
  • Geder som gerne vil lege.
  • Kaniner som du kan leje for en 20,- om måneden, og så er den ”din”. Dette indebærer at du skal hygge om den, og plukke mælkebøtter til den når du er her
  • To flotte islandske heste, som du kan ride på. Vi har en pædagog, som er gode til heste, og derfor kan du få masser af hjælp hvis du ikke er vant til at ride. Vi har også to shetlandsponyer.
  • Kreative værksteder: smykker, ler, male, sy, træ m.m. Vi er altid åbne overfor nye ideer.
  • Musik, klaver, trommer, bas, guitar og sang. Vi har en medarbejder, som kan spille på det hele, så der er rig mulighed for hjælp.
  • Diskotek afholdes på fredage 19.00-22.00 - nogle gange om året.